Det er noget helt særligt at rejse med landsholdet på udebane. Det er her, de rød-hvide farver for alvor skal vises frem, og vi samles som landsholdsfans!

2023 har budt på adskillige udsolgte danskerafsnit, og vi håber på mere af det samme næste år!

Her på siden samler vi information om alle de udebaner, der venter os, hvordan du får fat i billetter til kampene, og om der er særlige ting, du skal være opmærksom på.

Under hver kamp vil du også kunne se, hvilke af DBU's officielle rejseleverandører der tilbyder pakkerejser til den enkelte kamp. Nederst på siden kan du også finde links til hver enkelt rejseleverandør og få et overblik over alle de aktuelle rejser, der tilbydes.

generel information

til udebane

REJSER TIL UDEBANEKAMPE

DBU har indgået aftaler med tre rejseudbydere, som alle arrangerer fanrejser til landsholdets udebanekampe.

Travel Sense, Landsholdsrejser.dk og Spies arrangerer pakkerejser med transport, overnatning og kampbillet. Besøg deres sider, og se hvilken rejse der passer til netop dig.

Hvis du selv vil arrangere din rejse med landsholdet, kan du også selv købe din kampbillet på billet.dbu.dk

Uanset om du rejser med vores rejseleverandører, eller om du køber billet på billet.dbu.dk, er du inviteret til fanfest og godt humør.

FANZONE PÅ UDEBANE

Alle medrejsende fans er velkommen til at deltage i fanzonen til kampene. Fanzonen fungerer som mødested for alle de danske fans. 

I Fanzonen vil der være billetudlevering, dansk DJ, venlige barpriser, merchandisesalg og quizzer, konkurrencer og fælles march mod stadion.

Find meget mere info om fanzone og mødested under 'Kampdagsinfo' for den enkelte kamp.

rejs selv eller pakkerejse?

PAKKEREJSE

KAMPBILLET GENNEM DBU's REJSELEVERANDØRER.

Dette er for dig, som ønsker en pakkerejse, hvor det hele er planlagt for dig.

Hvis du køber en pakke gennem en af DBU's rejseleverandører, er kampbilletten inkluderet, og du skal ikke selv anskaffe den. Den enkelte rejseleverandør vil klæde dig på.

Du vil stadig modtage loyalitetspoint, hvis du er fanklubmedlem og køber billet via en af DBU's rejseleverandører. 

REJS-SELV

KAMPBILLET KØBT HOS DBU OG PLANLÆG SELV DIN TUR.

Dette er for dig som selv ønsker at arrangere din rejse.
Når du køber billet gennem DBU, foregår det som et vouchersalg. Via billet.dbu.dk køber du en elektronisk voucher, som senere skal ombyttes til en gyldig kampbillet i det pågældende modstanderland. Her vil DBU's repræsentanter være til stede på et fanmødested og varetage ombytningen. Du vil modtage information om denne ombytning på mail senest en uge før kampen.

  • Kun validerede brugere kan købe billetter til udebanekampe. 
  • Hvis du køber flere billetter på vegne af en gruppe, skal alle gruppens brugere være validerede
  • Valideringskravet skyldes UEFA's regler om personkendskab på alle billetindehavere i udebaneafsnittet.

SÅDAN VALIDERER DU DIG

NB! HAR DU TIDLIGERE VÆRET MED PÅ UDEBANE, ER DU ALLEREDE VALIDERET. Har du ikke været med før, skal du derimod validere dig.

For at blive valideret bedes du sende et foto af dit billede-ID (Pas eller kørekort) til billetsalg@dbu.dk. 

Så sørger vi for at hjælpe dig hurtigst muligt.

rejs med

dbu's officielle rejseleverandører

DBU's officielle rejseleverandører, Landsholdsrejser, Travel Sense og Spies arrangerer pakkerejser til landsholdets udekampe med transport, overnatning og kampbillet.

Når du som medlem af ForDanmark køber fodboldbilletter gennem vores rejseleverandører, optjener du loyalitetspoint - præcis ligesom til alle andre kampe.

Find alle aktuelle rejser ved at klikke på hver enkelt leverandør herunder.